Punktum.dk forhandlerhåndtering
-
Fakturering, hvordan foretages dette og kan jeg anmode om kreditnota?
Fakturering foretages 1 gang ugentligt og de domæner som står til fornyelse, typisk 5-6 uger før de udløber, faktureres.
For at undgå unødigt administration er det vigtigt at man sørger for at opsige et domænenavn før det udløber, vi har dog en mulighed for at man kan anmode om en kreditnota. Man kan anmode om en kreditnota, typisk hvis man har opsagt for sent, ved at trykke online fakturaen hvor funktionen til kreditering vil forekomme. Ved kreditering af et domænenavn vil det automatisk blive sat til sletning.
Funktionen for kreditering forefindes kun i Punktum.dk domæner systemet, dvs fakturaer udstedt for .DK domænefornyelse, krediteringer af eksempelvis .COM domæner, mail eller webhoteller er en manuel bogholderifunktion hvor vi skal kontaktes på vores supportformular (husk at fravælg at det er et AI supportsvar så din besked ankommer hos en fysisk medarbejder). Det er således ikke en brugerfunktion at anmode om kreditnota hvis det ikke er en .DK fornyelsesfaktura.
[Back to top] -
Hvordan opdaterer jeg mine stamdata for mit Punktum.dk ID?
Opdatering af stamdata fortages i Punktum .DK domæner ikonet hvor der vil forekomme et link til ændring af stamdata. For kunder baseret i Danmark er ikke alle stamdata mulige at ændre. Punktum.dk er tilknyttet direkte til CPR og CVR registret og stamdata som adresse kan derfor ikke opdateres af os, de opdateres automatisk af Punktum.dk løbende.
Stamdata man kan ændre er primær og sekundær telefon og e-mail adresser.
[Back to top] -
Hvordan opsiger jeg mit .DK domæner og hvornår nedtages det?
Du opsiger dit af os forhandlertildelt .DK domæne i Punktum .DK domæner ikonet i din kontooversigt. Udfor hvert domænenavn er der et Admin link ude til højre, trykker man dette link vil opsigelsesmuligheden forekomme.
Hvornår nedtages domænet?
Domænet løber indtil den dato der er angivet i kontooversigten for domænet, typisk fornyes domænet ikke og Punktum.dk sætter automatisk domænet til sletning. Dette sker typisk 30 dage efter at domænet er udløbet hvorefter det automatisk bliver sat til salg.
Man skal være opmærksom på at når et domænenavn frigives er det muligt for en anden at købe domænet.
[Back to top] -
Hvordan ser jeg hvilke domæner der er med Webhosting A/S som forhandler?
Trykker du Punktum .DK ikonet i din kontooversigt vil du se alle de .DK domæner som er tilknyttet din konto.
Udfor hvert domænenavn er der et Admin link hvor du kan skifte DNS servere, anmode om opsigelse, anmode om kode til skift til anden forhandler hvis du ønsker dette.
Der er en del funktioner som tilbydes, vi anbefaler at manb trykker Se/fjern hjælp knappen ude til venstre for de funktioner som tilbydes.
[Back to top] -
Jeg har blandet mine private og firmanavn ejede .DK domæner ind på samme konto, hvilke problemer skaber det?
Har man både .DK domæner som er registreret til ens firma men ligeledes også domæner som er registreret til en privat, vil stamdata af gode grunde ikke passe og en indflytning til os som forhandler vil derfor fejle. Den korrekte løsning på problemet er at man har 2 konti, en for firmaet og en for ens private domæner. Efter man har sørget for at man har 2 konti kan man overdrage DNS og eventuelt mail/webhotel til den nye konto og efter dette er gjort, flytte domænerne ind i Avanceret ikonet.
Flytning af domæne fra en konto til en anden foretages i Domæne menupunktet på vores forside.
[Back to top] -
Jeg kan ikke flytte domæner ind til min konto, siger stamdata ikke er korrekte?
Ved forsøg på at flytte et domænenavn ind til systemet vil der foretages visse sikkerhedscheck, en ting er koden, den skal være korrekt, et andet check som foretages er ejeren, de stamdata vi kan slå op skal passe 100% med det som står på kontoen, er det ikke de samme vil du ikke kunne foretage en overdragelse af forhandler til os.
Betyder det at jeg ikke kan have domæner hvor jeg fornyer op vegne af mine kunder? Ja, det kan du ikke, når vi er forhandler af et domænenavn og det er under din konto, har vi pligt til at sikre os at et givent domænenavn ikke kan ejerskiftes uden at ejeren giver lov til det, andre stamdata som eksempelvis e-mail adresse og telenummer skal ligeledes være en funktion som kun kunden har adgang til. Er et domænenavn under din konto har din konto således adgang til administration af domænet og det tillader vi ikke.
Betaling af domænet er også et problem hvis det ikke foretages i tide, domænet vil således ikke fornyes og vil til sidst, fjernes.
Betyder det så at min kunde skal have sin egen konto hvor domænet ligger under?
Ja det er korrekt, kunden skal have sin egen konto hvor stamdata er identisk med det vi kan slå op på whois. Kunden vil således selv have den fulde konto, kan slå 2FA til på sin konto og får selv regningen for domænet når det genfaktureres.
Kan jeg stadig have DNS hosting og eventuel mail eller webhotel under min konto?
Ja, det kan du sagtens, det er kun .DK fornyelses systemet og administrationen af domænet som skal være under kundens egen konto.
Jeg har købt et domænenavn af en anden og vil importere det, kan jeg ikke da stamdata således ikke passer, hvordan gør jeg det?
Hvis du har købt et .DK domæne af en anden person og domænets stamdata således ikke er dine, skal der laves det man kalder en intern flytning. Løsningen er denne:
* Kunden opretter sig i vores system med de korrekte stamdata
* Kunden flytter domænet ind under sin nye konto
* Efter domænet er hos os som forhandler kan der foretages en intern flytning, intern flytning foretages i .DK ikonet under Admin for domænet.
Visse domæner ejes af mig privat og andre af mit firma/selskab, skal jeg således også have 2 konti?
Ja det skal man, kontoen er som udgangspunkt en juridisk enhed og de domæner der er tilknyttet kontoen i forbindelse med .DK ejerskab, betaling og fornyelse af domænerne, skal foretages af den som ejer domænerne og de skal derfor være tilknyttet den korrekte konto. Løsningen er at man har mere end 1 konto, i dette eksempel en konto for sit firma og ligeledes en konto til de domæner der ejes af en privat. Det er den juridiske og ligeledes skattemæssige korrekte opsætning.
Alternativt, ret stamdata på domænet
Domænets stamdata kan også rettes så det stemmer overens med det som er på domænet, hvis muligt. Man kan checke med den nuværende registrar/forhandler om det er muligt at rette stamdata så de svarer overens med de stamdata man har på sin konto. Vi kan ikke rette stamdata for et domænenavn hvor vi ikke er registrar/forhandler.
[Back to top] -
Jeg vil overdrage domænet til en anden person
Er domænet et .DK og er vi forhandler for domænet kan du i Punktum .DK domæner ikonet trykke Admin på domænet og kan derefter vælge at få en kode til flytning til anden forhandler eller vælge at overdrage domænet internt i vores system til en anden konto. Modtager konto skal være oprettet så der er en konto at overdrage til.
[Back to top] -
Kan jeg skifte tilbage til Punktum.dk som i "gamle dage"?
Punktum.dk tilbyder ikke mere, efter 1 Juli 2026, at de overtager kontrollen med .DK domæner som tidligere, denne mulighed forekommer derfor ikke.
Ønsker man en helt anden forhandler anmoder man om en flyttekode som beskrevet i vores support sektion.
[Back to top] -
Webhosting A/S som forhandler
Alle .DK domæner skal have en forhandler, tidligere kunne man have Punktum.dk som forhandler, det er ikke længere muligt og man skal derfor tildele en forhandler til sine .DK domæner.
Webhosting A/S kan have denne rolle. Hvad det kræver er at domænet er i vores system. Har man det allerede i vores system vil det forekomme i Avanceret ikonet i din kontooversigt. Udfor hver .DK domæne som endnu ikke er under vores forhandler system vil der forekommer et Indflyt domæne link. Trykker man dette vil der komme en mulighed for at indtaste den krævne kode for at overdrage domænet til os og lade os overtage forhandler rollen.
Hvor finder jeg koden til overdragelse?
Koden til overdragelse skal du anmode om hos din nuværende forhandler. Du vil normalt kunne se hvem der er forhandler i dette link:
https://punktum.dk/
Ved at vælge Søg domæne.
Vi kan ikke hjælpe med at få denne kode udleveret, det har vi ikke adgang til, man skal derfor henvende sig sin sin forhandler hvis man har problemer med at hente koden.
[Back to top]