Supportsider, opdateres løbende |
![]() |
DNS
Spørgsmål
Svar
|
Skal man viderestille sit domænenavn er der flere metoder. Metoden afhænger af om der haves et webhotel eller ikke. Har man et webhotel skal metode 1 benyttes, ellers skal metode 2 benyttes: 1: Jeg har et webhotel i forvejen Ønsker man at viderestille alle WWW forespørgsler fra et domæne til et andet, og har man et hotel i forvejen kan man benytte serverbaseret viderestilling. Med denne serverbaserede funktion vil http://www.domain1.dk/test/fil.htm http://www.domain1.dk/billeder/logo123.gif http://www.domain1.dk/xzy.php Automatisk blive viderestillet til http://www.domain2.dk/test/fil.htm http://www.domain2.dk/billeder/logo123.gif http://www.domain2.dk/xzy.php Ønskes annullering af den pågældende viderestilling, skal feltet "Server der skal viderestilles til" ikke udfyldes. Opdateringen sker indenfor ca. 4 timer og automatisk ved vores næste genindlæsning af webserverens konfigurationsfiler. Udfyldes ikke med korrekt server, vil det ikke fungere, og indstillingen skal laves forfra. Menuen til serverbaseret viderestilling findes: WWW redirector. 2: Jeg har et mailhotel eller bare et domænenavn Med funktionen WWW Forwarder i kontrolpanelet, kan man viderestille på 2 forskellige måder, dels hvor man beholder domænenavnet i adresselinien, og en hvor man bare viderestiller til en anden side og skifter adresselinien til det viderestillede domænenavn. Man kan ligeledes viderestille til en underside. Undlad at brug karakteren : i adressen der viderestilles til, det fungerer ikke korrekt. Man logger ind i kontrolpanelet fra vores forside, der er ligeledes en Glemt password funktion hvis man har glemt sit kontonavn og/eller kontopassword. |
Skal man benytte outlook 365 skal man rette i sit domænenavns DNS indstillinger. I nedenstående eksempel har vi oprettet det som Microsoft normalt angiver man skal oprette i sin DNS. Andre records som eksempelvis *, www skal man ikke rette i medmindre man ligeledes ønsker at ens DNS pegning for www.domænenavn skal rettes. * record som vist er kun vist som et eksempel os skal ikke tastes ind. ![]() |
Når man flytter et domænenavn fra en udbyder til en anden sker der en del ting i forbindelse med denne process. * Domænets DNS pointer til hvem der har ansvaret for DNS skiftes * Denne information sendes ud i verdens DNS servere * Alle DNS servere, afhængig af deres timeout, skal opdateres Først når den DNS server du benytter, dette er typisk din ADSL eller kabelnet forbindelses DNS server, er opdateret vil din computer vide at dit domæne er flyttet. I visse situationer benytter din computer faktisk slet ikke den DNS server, men den DNS server der er i din router, den henter den således et andetsteds fra. Det er let at se at der er mange trin som kan tage sin tid førend det opdateres. Hvad skal/kan jeg gøre i mellemtiden? Vent..., medmindre man vil genstarte alle ting i sit system, dvs sin router, sit kabelmodem og sin computer, og måske fremskynde processen. Er ens ADSL/Kabel internet udbyders DNS ikke opdateret er man lige vidt, så det bedste er at vente. |
Enhver opdatering i DNS systemet tager fra 24-48 timer inden alle DNS servere i resten af verden "har den nye information". DNS servere "cacher" informationen for at spare trafik. Derfor vil en eventuel rettelse i DNS systemet ikke forekomme "ude i verden" med det samme. På det tidspunkt der trykkes Gem i DNS systemet, opdaterer vi med det samme og sender den nye information ud, men som skrevet, det kan tage lidt tid inden DNS servere har deres cache opdateret med den nye information. Den tid det tager er noget man i mange tilfælde kan styre selv. Det kaldes "Time To Live", eller forkortet "TTL". TTL er angivet i sekunder og er normalt 86400. Man kan rette sin TTL ned til et lave tal, problemet er dog at den nye tid man angiver ikke virker før den anden er udløbet, for DNS servere henter ikke de nye oplysninger førend den "gamle" TTL er udløbet. Skal man derfor udsende nogle vigtige opdateringer hurtigt, skal man dage i forvejen sætte sin TTL ned til et lavere tal. Mange udbydere ignorerer TTL sat for domæner og har deres egen faste indstilling, denne er typisk sat til 2 dage. |
DKIM er fuld implementeret på vore systemer, både for indgående og ligeledes for udgående e-mails (se forneden). Hvad er DKIM? DKIM er ret komplekst at forklare, vi henviser derfor til Wikipedia hvor der er en udemærket beskrivelse af hvad DKIM er og hvilke fordele og ulemper DKIM har. Man kan læse mere om DKIM på følgende adresse: http://en.wikipedia.org/wiki/DomainKeys_Identified_Mail Hvordan får jeg DKIM på mine udgående e-mails? Implementeringen af DKIM er en fuldautomatisk process, alt man skal foretage sig er at man skal anmode vores system om at sætte DKIM til på vore systemer. Man anmoder om implementeringen af DKIM på følgende måde: Man logger ind på sin konto fra vores forside Trykker sit domænenavn i oversigten over domæner Trykker Domæne og DNS information ikonet Man vil forneden på sin skærm have en knap kaldet Enable DKIM.Trykker man knappen vil systemet automatisk gå igang med at lave de nødvendige nøgler til DKIM, og ligeledes sende disse til alle vore udgående mail servere, både dem som bruges til SMTP fra brugernes mailprogrammer og ligeledes for de webservere som vore kunder er tildelt. Alle e-mails der sendes fra vore systemer vil herefter blive signeret med DKIM signatur. Mails man sender via andre udbydere, dette kunne eksempelvis være kunder med e-mail igennem gmail, vil ikke nyde godt af DKIM, det kræves af de udgående mail servere at man er i besiddelse af private key, det er kun vore mail servere der er i besiddelse af denne krypteringsnøgle. Hvornår virker DKIM? DKIM vil begynde at virke indenfor ca. 1-8 timer. Det er den tid det tager for de tildelte DNS servere, de holder nemlig den krypteringsnøgle som kræves til at dekryptere DKIM (også kaldet public key), at reloade zonefiler og sende disse ud i verden så den nye zonefils indhold kendes. Vi retter kundens DNS indstillinger fuldautomatisk så public key kommer med i kundens DNS zone fil. Har man ikke DNS server her skal man se mere om dette forneden. Hvordan fjerner jeg DKIM igen? Ønsker man ikke mere at bruge DKIM, kan man med at trykke Disable DKIM knappen som nu er synlig, fjerne DKIM igen. Det tager 1-8 timer inden nedtagningen sker, det er den tid det tager for DNS serverne at opdatere den nye zone fil. Hvad hvis jeg har DNS server andetsteds? Har man DNS server hos en anden udbyder, kan man anmode denne udbyder om at oprette den zone record som kræves for at public key kendes. Man kan se linien som skal tastes ind hos den anden udbyder i knappen Check DNS server hvor linien normalt fremgår i bunden. Det er vigtigt at man venter ca. 15 minutter efter DKIM er oprettet, til man benytter denne funktion. Ved tryk på Check DNS server vil vores system spørge direkte på den navneserver man er tildelt i vores system om en komplet kopi af zone filen, DKIM record er en del af denne, og det kræver at DNS serveren har reloadet med den pågældende/nye zone fil førend det korrekte vil vises. Egne DKIM records Har man sine egne DKIM records, skal disse tastes ind i enten DKIM1 eller DKIM2 kolonnerne. Formatet for egne DKIM er angivet i toppen af DNS manager efter man er logget ind. |
Skal man pege sit domænenavn, med og uden WWW foran, til en anden server "ude i byen" skal man: * Logge ind på sin konto fra vores forside * Trykke sit domænenavn i oversigten over domæner * Trykke DNS manager ikonet Man er nu i DNS manageren. Man har allerede diverse "DNS records", man skal ikke rette/fjerne i dem som ikke er relevant for det man skal udføre. Har man en WWW A eller CNAME record i forvejen, slettes denne. Man gør derefter: * Opret en ny DNS record, den skal laves som en A record hvis udbyderen har givet en et IP nummer, ellers skal det oprettes som CNAME * tast www i første felt, efterfulgt af det IP nummer shopify (eller hvem det nu er man skal pege til). Er man givet et CNAME tastes dette istedet for IP nummer. Tryk opret DNS record. Man kan nu se den nye DNS record (for www) i oversigten. Man er ikke helt færdig, i nederste venstre hjørne er der angivet et ROOT IP. Dette trykkes der Ret udfor. Det nye IP nummer tastes ind. Har man ikke et IP nummer skal man bede om IP nummeret (A record) hos dem man har sin nye web server hos, det er ikke noget vi kan udlevere til dig. Man har nu rettet således at ens domænenavn peger til det nye IP nummer, både med og uden WWW foran. Når man trykker den grønne Gem knap, sender vores system den nye information til DNS serverne, DNS serverne begynder derefter at sende den nye DNS information ud i verden. Det kan tage op til 24 timer inden resten af verden ved at dine DNS records er skiftet, så man skal vente med tålmodighed. |
En HTTP forwarder er vores webserver der sender besøg videre til en anden side/andet domænenavn. Dette laver vi som en "301 redirect". Har man sin webserver i vores system, er dette muligt. Normalt, hvis man bare har et domænenavn i vores system og ikke andet, tildeler vi automatisk dit domænenavn en webserver som kan lave denne form for redirects. Jeg har min webserver andetsteds, vil det virke? Han man sin webserver andetsteds, typisk hvis man har andre A og CNAME records end de standard som kommer med vores system, vil vores http forwarder ikke virke, vores webserver er jo netop frakoblet, og derfor vil denne funktion ikke virke. Hvad er en "behold url", og vil det altid virke? Sætter man hak i "behold URL", vil vores system loade den side du henviser til i en frame, det virker ikke altid, og anbefales derfor ikke at bruges. De fleste systemer bryder sig ikke om "behold url", og vil derfor enten slet intet vise, eller vise noget forkert da de checker om kan forsøger at omgås diverse webserver settings hos webserver udbyderen. |
Det er ikke altid nemt at vide om de informationer/records man har tastet ind i DNS manager også virker og er korrekt tastet ind. Det er ikke teknisk muligt for vores system at vide om en bruger taster det korrekt IP nummer ind og at CNAME's er de korrekte. Disse skal selvfølgelig checkes af brugeren selv inden de tastes ind. Fejl i indtastning Vi har en del syntax check på diverse indtastninger og sørger for så vidt muligt at man ikke kan taste eksempelvis et CNAME ind hvor systemet forventer en A-record. En ting som vi ikke har mulighed for at checke, er om eksempelvis en TXT/SPF record er formuleret korrekt (husk at tast disse ind i TXT/SPF felterne foroven i DNS manager). Har man tastet en forkert TXT/SPF record ind, er det muligt at DNS manager accepterer den, men at selve DNS serveren bliver "forvirret" og nægter herefter at loade den "defekte" zonefil. Det betyder at ens ændring ikke træder i kraft og at domænet vil holde op med at virke når de sekundære DNS servere timer ud! (skrevet med fed skrift da det er vigtigt). For at man skal kunne checke at diverse records er tastet korrekt ind, har vi en "Check DNS server" funktion. Funktionen ligger i ikonet "Domæne og DNS info" i domænets kontrolpanel. Funktionen Check DNS server, går ud og spørger den primære navneserver om diverse records og laver ligeledes det man kalder en AXFR (Zone transfer). Man kan herefter se om alt er kommet med. Svarer DNS server ikke, kan det skyldes at den er igang med at loade zone filer, man skal derfor vente lidt og checke evt. 10-15 minutter senere. Husk at vent 15 minutter med at benytte Check DNS server efter man har trykket Gem i DNS manager, det tager lidt tid inden en DNS server opdaterer med det netop opdaterede indhold. |